Hindeløsning

Er du gået over tid eller er du utålmodig?

 

Så kan en hindeløsning måske sætte skub i fødslen. Ved en hindeløsning foretages en indvendig undersøgelse, hvor jordemoderen vurderer om din livmoderhals og livmodermund er moden i forhold til fødsel og om en hindeløsning er muligt.

Hvis en hindeløsning er muligt løsnes hinderne fra den nederste del af livmoderen. Formålet med en hindeløsning er, at der sker en provokation af livmoderen og der frigives et hormon, der kan være med til at skubbe til fødslen.

 

Der er ingen garanti for at fødslen går i gang, da fødslen starter som udgangspunkt når din krop er klar.

 

Efter hindeløsningen kan du forvente lidt tegnblødning, hvilket er helt normalt. Nogle gravide får nogle timer med plukkeveer som modner og gør livmodermunden blødere og mere eftergivelig, hvorefter plukkeveerne forsvinder.

Måske har du ingen reaktion efterfølgende.

For nogle gravide går fødslen i gang.

 

Du kan med fordel få flere hindeløsninger i træk da det har dokumenteret effekt. Og hindeløsningen kan suppleres med igangsættende akupunktur. Det er videnskabeligt bevist, at hindeløsning kan hjælpe fødslen i gang, især hvis den gravide er gået over sin termin og der er størst succesrate efter 41+.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål

 

Find "MitJordemoderi Esbjerg" på facebook, skriv en mail til info@mitjordemoderi.dk eller kontakt mig på 91 52 53 64